Vores historie
1998
Kurt Sørensen starter Kurts Tankrensning i Greve, Sjælland, med henblik på vask af tankvogne, palletanke og plasttromler. Virksomheden miljøgodkendes og installerer eget spildevandsrensningsanlæg.
2009
Virksomheden har succes og der er behov for mere plads og en udvidelse af produktionen. Samtidig har man et ønske om at være tættere på sine større kunder. Familien og virksomheden etablerer sig på Industrivej 6 i Vamdrup, og Emballage Vaskeriet ApS etableres.
2016
Heidi Rosenkrantz Sørensen overtager virksomheden efter sin mand, Kurt, som går bort efter kortere tids sygdom. Søren Petersen indsættes som daglig leder.
2020
MJ Plastics, grundlagt af Jacob Rosenstand Kunøe og Martin Schack Staffeldt, køber Emballage Vaskeriet for at investere i bæredygtigt plastgenbrug og cirkulær økonomi. Virksomheden fortsætter med de samme dygtige medarbejdere og forretningen styrkes med nye forretningsområder, såsom ”rebottling af palletanke” samt salg af R-HDPE (genvinding af plastråvare).
2021
Dansk Emballage i Fårevejle købes til, og virksomheden skifter navn til Dansk Emballage.
2022
Dansk Emballage køber naboejendommen, Industrivej 4 med 9600 m2 under tag til lager og produktion
2023
Recycling centeret implementeres i en af hallerne på Industrivej 4, sådan at Dansk Emballage kan genbruge de plastinderbeholdere som ikke kan vaskes.
2024
Recycling centeret indvies 2. maj af borgmester Knud Erik Langhoff og der afholdes en paneldebat om producentansvar.